Teambuilding & Events siden 1992

Vi skræddersyer de bedste firmafester til din virksomhed

Giv jeres medarbejdere en oplevelse ud over det sædvanlige med den bedste firmafest, der kombinerer professionel planlægning med rendyrket feststemning og socialt samvær. Når vi står for jeres firmaarrangement, leverer vi en gennemtænkt totalløsning, hvor alt fra de indledende icebreakers til aftenens festligheder er planlagt til punkt og prikke. Det betyder, at I kan læne jer tilbage og nyde festen side om side med jeres kollegaer.

Vi designer programmet med fokus på at skabe en rød tråd gennem hele aftenen. Ved at integrere engagerende elementer og underholdning sikrer vi, at energien er i top, og at alle føler sig som en del af fællesskabet gennem hele arrangementet. Gør jer klar til at sende jeres kollegaer hjem med trætte fødder og store smil efter en fest, der sætter en helt ny standard for jeres arrangementer.

32+
Års erfaring
10.000+
Afholdte firmafester
100+
Professionelle facilitatorer

Fortæl os om jeres ønsker til firmafesten, så vender vi tilbage med et skræddersyet forslag.

Kontakt os →

Få fede temaer, god underholdning, sjove aktiviteter og lækker mad

En firmafest må gerne have kant, derfor skruer vi helt op for energi og stemning i vores events. I kan glæde jer til engagerende underholdning med sjove aktiviteter, der får hele selskabet med, lækker mad og fantastiske temaer, der sætter rammen for oplevelsen. Det hele bliver bundet sammen af god musik og et tempo, der sikrer, at festen aldrig går i stå.

Vi skræddersyer arrangementet, så det passer til jeres virksomhed, medarbejdere, budget og ønsker. Samtidig sørger vi for det hele – program, afvikling, teknisk udstyr og forplejning, så I kun skal fokusere på at være med i festen.

Herunder kan I læse mere om de forskellige muligheder, vi tilbyder til firmafester.

Temaer til firmafester: Vælg blandt mange sjove idéer

Et gennemført tema er nøglen til at skabe en uforglemmelig firmafest. Det er ofte derfor, virksomheder vælger at arbejde med temaer, når festen skal have mere personlighed, et unikt udtryk, hvor deres medarbejdere får lov til at engagere sig fuldt ud.

Galla

Lange kjoler, hvide duge, glimmer og en aften med et eksklusivt udtryk

20'erne

Art deco-detaljer, fjer, perler og en stemning inspireret af jazz

James Bond

Sort, guld, cocktails og et strejf af luksus

Casino night

Spilleborde, mørke farver, guldnuancer og en eksklusiv loungestemning

Tropical party

Palmer, farver og afslappet feststemning

80'er-fest

Neon, store frisurer og fuld skrue på stemningen

Around the world

Forskellige lande, farver og udtryk

Prison break

Striber, fangenumre og legende kaos

Om I går med et af de foreslåede temaer eller ønsker at skabe jeres eget, står vi klar til at hjælpe. Vi sørger for, at dekorationer, udtryk og helhed sidder lige i skabet.

God underholdning giver fantastiske firmafester

Underholdningen spiller en central rolle til en firmafest. Den sætter tempoet, samler kollegerne og giver aftenen liv både ved bordene og på dansegulvet. Vi hjælper jer med at sammensætte et program, hvor musik, underholdning og indslag passer til jeres behov og tidsramme.

I kan blandt andet vælge:

DJ, live musik eller band
Standup-komiker, entertainer eller anden scenebaseret underholdning
Små lege og icebreakers
Klassiske festspil som beer pong, dart, bordfodbold og shuffleboard
Quiz og konkurrencer

Vil I have et stærkt musikalsk navn på programmet, er det også en mulighed. Tidligere har vi haft besøg af Mads Langer, Infernal og Wafande til firmafester rundt i landet.

Vi håndterer hele den praktiske del, herunder sceneopbygning, lyd, lys, teknisk udstyr og eventuelle skærme eller projektorer. Sammen med jer kan vi også udvikle quizzer og konkurrencer, der tager udgangspunkt i jeres virksomhed og medarbejdere, så underholdningen får et personligt præg.

Kontakt os allerede i dag, og lad os finde den rette kombination af underholdning og indhold til jeres firmafest.

Kontakt os →

Kombinér firmafesten med sjove teambuilding-aktiviteter

Vil I give firmafesten endnu mere energi, er teambuilding et oplagt valg. Med mere end 40 teambuilding-aktiviteter kan vi nemt flette sjove udfordringer ind i festen og skabe et skift i tempoet, hvor alle bliver involveret. Teambuilding-aktiviteterne giver et afbræk fra middagen og musikken og samler medarbejderne om fælles oplevelser.

Her kan I se de aktiviteter, vi oftest anbefaler til firmafester:

Vil I se flere idéer til firmafesten, har vi samlet alle vores teambuilding-aktiviteter her.

Vi sørger for catering, mad og cocktailbar

Maden spiller en vigtig rolle til firmafester, og derfor samarbejder vi med dygtige cateringfirmaer og restauranter i hele landet, der leverer mad i topkvalitet. Sammen med jer finder vi frem til den løsning, der passer bedst til jeres ønsker og arrangementets rammer. Mulighederne spænder bredt og kan f.eks. være italiensk, gourmet, klassisk dansk, street food eller sæsonbaserede menuer.

Afhængigt af program og stemning kan maden anrettes som buffet eller serveres som en tallerkenserveret menu med forret, hovedret og dessert.

Til festen sørger vi naturligvis også for en komplet baropsætning og en professionel bartender. Her kan gæsterne se frem til friskmixede cocktails, øl, vin og et stort udvalg af alkoholfrie alternativer som mocktails, sodavand og lemonader.

Hvis der skal tages hensyn til allergener eller særlige kostønsker som vegetarisk eller vegansk, tager vi naturligvis højde for det og sikrer, at alle får en velsmagende oplevelse. Ræk ud til os, så sørger vi for, at det hele spiller.

Vi leverer firmafester til lokationer i hele Danmark

Vi arrangerer firmafester i hele Danmark og tager os af alt det praktiske, der følger med. Vi håndterer alt fra planlægning og logistik til teknik, opsætning og materialer til aktiviteter, så I slipper for at koordinere mellem flere leverandører.

Skal firmafesten holdes uden for egne rammer, har vi et stort netværk af samarbejdspartnere på tværs af Danmark. Det giver mulighed for at vælge rammer, der passer til jeres ønsker, og hvor overnatning kan indgå, så transport ikke fylder i planlægningen på dagen.

Sjælland

Firmafester i bynære omgivelser, i grønne rammer eller tæt på vandet med mulighed for at samle middag, fest og overnatning ét sted.

København

Fester i og omkring hovedstaden med alt fra historiske venues til moderne eventhaller. Vi kombinerer lækker mad, let transport og mulighed for overnatning.

Fyn

Mange lokationer med plads til middag, fest og underholdning i skønne omgivelser. Oplagt til både mindre fester og større selskaber med behov for overnatning.

Jylland

Firmafester i varierede omgivelser, fra urbane faciliteter til åbne landskaber og kystområder. Vi leverer scene, lyd, lys og opsætning, så rammerne passer til festens udtryk.

Fordelene ved at vælge vores firmafester

Når I booker os til jeres næste firmafest, vælger I en partner med over 30 års erfaring og et setup, der er afprøvet i praksis. Med over 10.000 gennemførte firmafester og mere end 100 professionelle facilitatorer leverer vi arrangementer, hvor intet er overladt til tilfældigheder.

Det får I hos os:

Alt samlet ét sted

Planlægning, koordinering, afvikling og udstyr håndteres af os

Skræddersyet program

Aftenen sammenstættes på baggrund af jeres behov og stemning

Firmafester i hele Danmark

Arrangementer på tværs af Danmark med lokale samarbejdspartnere

Mad og drinks i høj kvalitet

Menuer og drikkevarer fra udvalgte cateringfirmaer

Exceptionel service

Vores team er med før, under og efter arrangementet

Skalerbare løsninger

Vi håndterer både små fester og events med over 1.000 deltagere

Underholdning med energi

Konkurrencer, aktiviteter, DJ, kunstnere og kendte navne

Mulighed for overnatning

Samarbejde med hoteller, så overnatning kan indgå i festen

Sådan kan din næste firmafest se ud

Der findes ikke én rigtig måde at opbygge en firmafest på. Programmet afhænger bl.a. af deltagerantal, mængden af underholdning, og hvornår I ønsker at starte og slutte aftenen. Vi har gennem tiden afviklet mange firmafester med et program, der i store træk ser sådan ud:

15:00 – 18:00

Forberedelse

Ankomst af leverandører, opsætning af scene, teknik og klargøring af aktiviteter, så alt er klar til gæsterne.

18:00 – 18:30

Ankomst & velkomst

Gæsterne ankommer, bydes velkommen med en drink og baggrundsmusik.

18:30 – 19:00

Icebreaker

Et let og uformelt indslag, der får gang i snakken og medarbejderne.

19:00 – 21:00

Middag & socialt samvær

God mad, tid til samtaler og en afslappet opbygning af stemningen.

21:00 – 22:30

Aftenens underholdning

Konkurrencer, indslag eller aktiviteter, der skruer op for energien.

22:30 – 00:00

Fest & dans

Dansegulvet åbnes af DJ eller liveband, med mulighed for festlege som dart i løbet af festen.

00:00 – 00:30

Midnatssnack

Servering af let natmad, f.eks. hotdogs.

00:30 – 02:00

Festen fortsætter

Musik og dans fortsætter indtil lukketid.

02:00 – 02:30

Tak for i dag

Aftenen rundes af, og gæsterne tager afsted eller finder vej til deres overnatning.

02:30 – 05:00

Oprydning

Nedpakning af udstyr og oprydning af festområdet.

Ring eller skriv til os, så sammensætter vi et program, der passer til jeres næste firmafest.

Kontakt os →

Prøv vores mange underholdende firmafester

Hos os finder I mange andre underholdende firmafester, som passer til forskellige årstider, anledninger og milepæle i virksomheden. De kan afholdes som et selvstændigt arrangement eller kombineres med en klassisk firmafest, hvis I ønsker at samle flere oplevelser i ét komplet event. Hvad end I vælger, sammensætter vi altid firmafesten, så den passer til jeres virksomhed og jeres medarbejdere.

Herunder kan I udforske vores øvrige firmafester og finde den, der passer bedst til jeres behov.

Ofte stillede spørgsmål om firmafester

En firmafest består af mange elementer, og der er ofte en del detaljer at tage højde for, fra musik og mad til underholdning og praktisk afvikling. Derfor har vi herunder besvaret de spørgsmål, vi oftest får fra andre virksomheder. Finder I ikke det, I søger, er I altid velkomne til at kontakte os.

Hvad kan man lave til en firmafest?

Man kan lave mange ting til en firmafest udover den klassiske middag med musik og bar bagefter. I kan eksempelvis pifte festen op med et temaunivers, hvor dekorationer og udklædning sætter rammen, og vi kan supplere med underholdning, der matcher temaet. Under festen er der også mulighed for quizzer, spil, konkurrencer og lege samt sjove og målrettede teambuilding-aktiviteter, der kan flettes naturligt ind i programmet.

Hvad koster en firmafest?

Prisen på en firmafest afhænger af flere faktorer som deltagerantal, valg af menu, underholdning og hvor længe arrangementet varer. Derudover spiller lokation, teknik og eventuelle aktiviteter også ind på den samlede pris. Ræk ud til os, så giver vi et prisinterval baseret på jeres ønsker.

Hvor mange kan deltage i en firmafest?

Man kan deltage med lige så mange personer til en firmafest, som man ønsker. Vi afvikler firmafester for både små virksomheder og meget store organisationer, og vi har ved enkelte arrangementer haft over 2.500 deltagere samlet. Der er ingen øvre eller nedre grænse for deltagerantallet.